Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Timothæigræssets fortrinlige Værd som Foder og Anviisning til sammes Dyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
82
sætte Slaatten, indtil man høster Halm istedetfor Hø.
Foruden at Mængden aldrig erstatter Savnet af Høets
nærende Egenskaber og Behagelighed, taber Græsset af
anden Slet derved tillige baade i Mængde og Godhed.
Første Slet har da leveret et trænet, den anden et klægt,
og begge et maadeligt Foder.
Maaskee har man troet, at Timothæigræsset under
sammes Stand paa Ageren skulde berige Jordsmonnet
i samme Grad, som en naturlig Eng beriges formedelst
de paa samme voxende blandede Væxter; men i saa
Fald har man lovet sig mere, end nogen enkelt
Græsart formaaer at præstere. Aldrig beriges Jordsmonnet
i den Grad ved Dyrkning af en enkelt Græsart, som
naar flere forskjellige Græsarter dyrkes eller voxe
blandede. At Græsarterne selv elske denne Blanding, vise
vore naturlige Enge, hvor de stedse voxe i selskabelig
Forbindelse. Forstyrre vi ved gjentagen Bearbeidning
denne Forbindelse, gienopretter Naturen den ofte selv,
saasnart Jorden overlades til Selvvæxt.
Den største Mængde af det fortrinligste Foder
frembringes ved Dyrkning af Timothæi og Kløver i
Blanding. Skal Afgrøden tjene til Kreaturenes
Underholdning om Sommeren, og saaledes ikke gjøres til Hø,
blandes Udsæden i Forhold af 2 Dele Kløverfrø og 1
Deel Timothæifrø. Skal Afgrøden derimod gjøres til
Hø, er det fordeclagtigst at tage ligemeget af hvert
Slags. Timothæigræssets stive og opretstaaende Straa
holder Kløveren opreist, befordrer derved dens frodigere
Væxt og forekommer dens Beskadigelse af at ligge paa
Jorden. Bed Høbjergningen bevirker Timothæigræsset,
at den tunge Kløver ikke falder saa tæt sammen paa
Skaaren, hvorover den hastigere luftes og tørres, uden
som ellers oftere, at vendes og røres i, hvorved dens
kraftigste Dele, de fineste Stengler og Bladene, tabes
paa Ageren. Den friske Kløver afstedkommer ofte, især
ved en mindre forsigtig Behandling, Opblæsning eller
Trommesyge hos Qvæget, men Blandfoderet aldrig.
Dyrkningen af dette Blandfoder finder dog kun
hensigtsmæssig Anvendelse i Vexelbrug, eller hvor
Ageren kun ligger 1 eller 2 Aar til Græsvæxt; thi med
det andet Aar er Kløveren forsvunden, og
Timothæigræsset alene formaaer da ikke at yde lønnende
Afgrøder. Imidlertid gives dog et Middel, hvorved en
faadan Eng kan bringes til at give rige Afgrøder i flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
