Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Timothæigræssets fortrinlige Værd som Foder og Anviisning til sammes Dyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
83
Aar, efter at Kløveren er gaaen ud: Saasnart første
Slet af andet Aars Kløver- og Timothæiager er
indhøstet, overfares Ageren med en almindelig Sædharv
og besaaes derpaa med 3 Pund Timothæifrø paa
Maalet; nu tromler man, om Ageren er aldeles tor. Er
den fugtig undlades Tromlingen som unødvendig og
endog skadelig, da en stor Deel Jord og Frø skulde blive
klæbende ved Tromlestokken. Saaledes maa man gaae
frem, om Veiret er klart og tørt. Er Luften mørk og
Regn at forudsee, har man alene at udsaae Frøet;
Harvning og Tromling er da aldeles ufornøden. Fattes
Sædfrø, kan Besaaeningen gjerne udsættes, indtil anden
Slet af Kløver og Timothæi er indhøstet, da Aarets
Grøde af Timothæi vil være modent. Paa denne Tid
af Aaret ere Nætterne allerede saa lange, at Lyset ikke
mere formaaer at berøve Frøet Spireevnen, om Veiret
ogsaa er klart, — og Natteduggen vil nu være
tilstrækkelig til at fremskynde Spiringen; herved gjøres
Harvning og Tromling ufornødne. Paa denne Maade
kan man i en Række af Aar høste ligesaa rige
Afgrøder, som om Engen fra først af havde været anlagt
med Timothæi alene. :
Timothæifrøet udsaaes enten paa Vaarsæden, naar
denne er nedharvet, eller tidligt om Foraaret paa
Vintersæden, hvor den i Almindelighed lykkes bedst. Efter
Jordens Beskaffenhed saaes 21/2 til 3/2 Skaalpund, eller
21/2 til 3/2 Pot, vel renset Frø paa et Maal Jord.
Den, som ikke har Øvelse i at saae smaat Frø, gjør
bedst i at blande der med ligemeget tør og fiin Sand
eller Jord og saae denne Blanding, ligesom Korn, med
hele Haanden. Man vælger stille Beir; thi blæser det,
føres Frøet sammen i Hobe og Væxten bliver ujevn.
Om Foraaret har man sædvanligst Blæst om Dagen,
men stille Veir Morgen og Aften. Saaer man
Timothæifrøet paa Vaarsæden, er det stedse raadeligt, saavel
for Kornsæden som for Græsfrøet, at tromle Ageren;
er Jordsmonnet sandigt og løst, bliver det endog
uundgaaeligt nødvendigt. Den, som tromler sin Vaarsæd,
høster en Uge tidligere og mere jevn moden Sæd end
den, som ikke bruger Tromlen. En Omstændighed af
særdeles megen Vigtighed, hvor man har korte
Sommere. Vinterrug paa lette Jordsmon har feortrinlig
godt af at blive tromlet. ;
Hvor Timothæigræsset er kommen ujevnt op, eller
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
