Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - V. Christendom prædiket i Danmark. Vikingetogenes andet Tidsrum fra 830 til 860. Forliget i Verdun. Danernes Nedsættelse paa Øer ved Frankriges og Englands Kyster. Deres Tog til Spanien og Middelhavet. Nordmændenes Erobringer af Kongeriger i Irland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vikinger, som derefter gik paa Hærgetog til den
ligeoverfor liggende engelske Kyst [1].
Angrebene paa Egnene omkring Loirefloden vare
samtidig, efter Vikingernes sædvanlige Skik, begyndte
med Ødelæggelse af Klostre og Kirker. I Aarene 841—
843(?) nævnes ved Loiren Høvdingen Hasting (Eystein,
Haastein?), den berømteste af alle Vikingehøvdinger i
Frankrige paa den Tid. Munkekrønikerne, der
overhovedet naturligen maatte see Vikingetogene og
Vikingerne i det sorteste Lys, antage ham næsten for en
Aabenbaring fra Helvede selv. Han skildres med levende
Farver som den værste hedenske Viking; han skal med
umættelig Blodtørst have forenet den høieste Grad af
Tapperhed, Dødsforagt og Snildhed. Naar ikke en Seir
kunde vindes med Vaabenmagt, maatte der gribes til
List. Faa større Bedrifter, især i det sydlige Frankrige
og ved Middelhavets Kyster, ommeldes i det niende
Aarhundrede uden at Hastings Navn er knyttet dertil.
I Følge med ham og under hans Befaling var
Høvdingen Bjørn, en foregiven Søn af den ikke mindre
eventyrlige Vikingehelt, Kong Regner Lodbrok, hvis
Berømmelse gjenlyder ikke alene i det vestlige Europas
Aarbøger, men ogsaa i det skandinaviske Nordens egne
Sagn og Skjaldeqvad. De mangfoldige, baade mulige
og umulige Bedrifter, som sildigere Krøniker have
tillagt Hasting og Regner, afgive talende Vidnesbyrd om
deres Navnes Glands i den svundne Fortid[2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>