Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - V. Christendom prædiket i Danmark. Vikingetogenes andet Tidsrum fra 830 til 860. Forliget i Verdun. Danernes Nedsættelse paa Øer ved Frankriges og Englands Kyster. Deres Tog til Spanien og Middelhavet. Nordmændenes Erobringer af Kongeriger i Irland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hasting eller rettere de danske Vikinger ved Loiren
vare nu ikke mere tilfredse med at gjøre smaae Udflugter
fra den faste Leir paa Øen Noirmoutier. De gik (841
eller 843) op ad Loiren forbi den stærkt befæstede
Stad Nantes og trængte lige ind i Hjertet af Frankrige,
hvor de plyndrede Amboise og Blois og lagde sig for
Tours. Men Indbyggerne her forskandsede sig bag
deres Mure og modtoge de Danske med Pile og
Kastespyd. En heftig Kamp begyndte, og det saa farligt ud
for Borgerne, da paa eengang Geistligheden i høitidelig
Procession førte Helgenen Martins Been, som de havde
optaget af Graven, hen paa Kamppladsen, hvilket af
Munkene berettes at have havt en saadan Virkning, at
de Danske maatte begive sig bort. Til Erindring
herom feiredes længe denne Dag (den 12te Mai) i Tours
som en Glædesdag og som en Hædersdag for den hellige
Martin.
Ikke destomindre optraadte Danerne ved Aar 843
i Loiren paa en endnu farligere Maade, end før. Blandt
de mange Overeensstemmelser mellem deres Færd
i Frankrige og i England er ogsaa den, at de i begge
Lande søgte at forene sig med de Led af
Befolkningen, som vare fjendtlig sindede mod de herskende
Franker og Angelsaxer. Ligesom Danerne i England
tidlig indgik Forbund med Britterne i Cornwall og Wales,
saaledes sluttede de sig i Frankrige til Resterne af de
ældre, ved Frankerne underkuede Indbyggere: de med
Britterne beslægtede Bretonner i Landskabet Bretagne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>