Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VI. Vikingetogenes tredie Tidsrum 860—878. Bevægelser i Norden. Større Vikingeskarer i Frankrige. Tolvaarskrigen i England 866—878. Danernes Erobring af hele England. Alfred den Stores Flugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig tilfreds med det nye Kongerige, han først havde
erhvervet sig i Østangel, eller ogsaa er han maaskee
snarere gaaet ud fra, at denne Erobring ikke var
fuldkommen sikkret, saalænge han i Ryggen havde
farlige angelske Konger i Mercien og saxiske Konger i
Wessex. Med Mercien havde han allerede
saagodtsom fuldstændig faaet Bugt; der stod da væsentlig
kun Wessex tilbage. Snart skulde ogsaa det Uveir,
som saalænge havde samlet sig omkring Alfreds Rige,
det angelsaxiske Herredømmes sidste Støtte, bryde løs
med ustandselig, overvældende Magt.
Danehærens Styrke bestod for en ikke ringe Deel
deri, at den aldeles uventet viste sig tilhest midt i det
Indre af Landet, og at den snart igjen hurtig kunde gaae
tilsøes og lande paa et mindre godt bevogtet Sted, paa
en langtbortliggende Kyst, hvor man mindst ahnede det.
Da hen i Foraaret 876 Kong Gudrum havde faaet
sine Planer til det vestsaxiske Riges Undergang eller
dog Ydmygelse modnede, brød han i al Stilhed op med
sin Hær, lod staae ud tilsøes og landede efter nogen
Tids Forløb heelt nede paa Englands Sydvestkyst, i
Dorsetshire ved Warham. Dette Sted var ikke nogen
egentlig By, men væsentlig kun et Nonnekloster med
tilhørende Bygninger, men det havde en saare gunstig
Beliggenhed, paa den ene Side dækket af Havet,
hvortil der var god Udfart, og paa den anden Side ind
imod Land dækket af to sammenløbende Smaafloder,
saaledes at de Danske altid her kunde have et fast
Tilholdspunkt, naar de kom tilbage fra deres Udflugter
til de indre Egne af Wessex. Flere Vikingeflaader,
bl. A. maaskee, som tidligere, fra Irland og de vestlige
Øer af, foruroligede desuden ved denne Tid Kysterne, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
