Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VI. Vikingetogenes tredie Tidsrum 860—878. Bevægelser i Norden. Større Vikingeskarer i Frankrige. Tolvaarskrigen i England 866—878. Danernes Erobring af hele England. Alfred den Stores Flugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om end Kong Alfred af og til, selv tilsøes i Canalen
mellem England og Irland, vandt nogle Fordele over
sine Fjender, var det dog indlysende, at han ikke
havde Kraft nok til i Længden at modstaae de Danskes
afgjorte Overmagt tilsøes. Fra Warham af streifede
vedblivende plyndrende Danehobe omkring i Wessex.
Det ulykkelige Folk jamrede sig under den tunge Svøbe;
Modløshed og selv indre Splid var i stadig
Tiltagende. Alfred maatte derfor i sin Fortvivlelse gribe
til den samme Udvei, som hans Broder før ham, at
kjøbe Danehæren ud af sit Rige. Gudrum var heller
ikke uvillig til at gaae ind herpaa. Gidsler bleve
stillede og de Danske besvore Forliget deels, for de i
Danehæren kæmpende Christnes Vedkommende, paa
Reliqvieskriin, deels med Hensyn til de talrigere
Hedninger, paa de hellige, sandsynligviis med Blod af
Offerdyrene bestrøgne Armringe. Denne Eed, bemærke
Krønikeskriverne udtrykkelig, ansaaes af de Danske som
saare hellig og ubrødelig, hvilket ogsaa mærkelig
stemmer med Efterretningerne i de nordiske Sagaer
om, at der paa Altrene i Gudehusene, idetmindste i
Norge og paa Island, henlaae store Guldringe, som de
Sværgende maatte tage i Haanden, naar de skulde
aflægge Eed.
Efter de høitidelige Forsikkringer og Eeder, maatte
Kong Alfred ansee den værste Fare for afvendt,
idetmindste for denne Gang. Men om Natten efter
Forliget brøde endeel af de Danske pludselig op fra
Warham og, efterat have dræbt en saxisk Rytterhob, der
kom dem imøde, joge de til den anseelige Stad Exeter
i Devonshire, som de overrumplede. Her havde de
saaledes i Nærheden af de Angelsaxerne fjendtlige, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
