Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke ogsaa Bøderne paa dansk Viis ere beregnede i
Mark og Øre [1].
Forøvrigt synes netop disse Love at bekræfte,
hvad der i og for sig var en Selvfølge, at den
Verdslighed, Usædelighed og Mangel paa Tugt, som i hiin
Tid altfor ofte yttrede sig hos de Geistlige, baade i og
udenfor Klostrene, ogsaa maatte træde stærkt frem
hos de dansk-nordhumbriske Præster, der vare de
nærmeste Efterkommere af krigerske og tildeels.
tøilesløse Hedninger. De samtidige Geistlige »af dansk
Herkomst« i Normandiet siges ligeledes, Skjøndt de vare
i Besiddelse af Kirkens Embeder, at have bibeholdt
flere af deres hedenske Forfædres Uvaner. De havde
Friller og gjorde sig til af at have mange Sønner og
Døttre. Med deres Oplysning og Lærdom stod det sig
kun daarligt. De bare Vaaben for at værne om deres
timelige Gods og gave sig i det Hele mere af med
Vaabenfærd, end med at læse og skrive [2]. Mærkeligt
nok, var det dog fornemmelig de Danske eller deres
dansk-angelske Efterkommere, som i England
medvirkede til Gjennemførelsen af en strængere
Klostertugt, af en større Sædelighed hos Geistligheden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
