Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Afdelning. BEBYGGELSES-TIDEN - IV. De Danske i Frankrige og England længe uden Hjelp fra Norden. Normandiets mislige Stilling. William Langsværds Søn Richard et Barn. Kong Ludvigs Planer mod Normannerne. Sigtryg med en Flaade i Seinen. Kong Harald (Blaatand?) fra Danmark kommer to Gange med Hjelpeflaader. Richard og Hugo Capet. Richards Magt grundfæstet. Danelagens Danske endnu isolerede. Deres nordiske Eiendommeligheder. Forbund med Erkebiskop Dunstan og Benediktinerne. Deres Venskab med Kong Edgar. Eneherredømmet i England forberedt for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derved tillige af en heel kirkelig Reform, hvis
Virkninger i religiøs og politisk Henseende bleve af den
største Betydning.
Allerede i Kong Edmunds Tid havde Dunstan i
Klostret Glastonbury for første Gang i England
begyndt at indføre Benedikt af Nursias Klosterregler,
som paabøde Benediktinerordenens Medlemmer den
strængeste Kydskhed, og som tillige befalede dem, at
de, saavidt muligt, skulde frasige sig verdslige Sysler,
for at de ganske kunde offre sig til Kirkens hellige Krav.
Dunstans Færd billigedes af fiere af Englands høieste
Geistlige, t. E. af den danskfødte Odo, Erkebiskop af
Canterbury, af Odo’s Slægtning Oswald, den senere
Erkebiskop af York, og af Kantsleren Thorketil,
Croylands høitfortjente Abbed. Under Kong Edreds
Regjering havde Benediktinerordenen en temmelig
jævn og stadig Fremgang. Men neppe var han død
(955) og hans Brodersøn den svage Edwig (Edmunds
Søn) kommen paa Thronen, før Dunstans mægtige
Fjender, alle Tilhængerne af den gamle kirkelige Tilstand,
benyttede sig af en mellem Kongen og Dunstan, som
Følge af Dunstans altfor djærve Adfærd mod Kongen,
opstaaet Uenighed til at styrte Dunstan, der i al Hast
maatte forlade England. Det gik nu for Alvor ud
over de af Dunstan yndede Benediktinere og tillige
over deres Klostre, som enten bleve inddragne af
Kongen eller dog forfulgte og udsugede paa forskjellige
Maader. For en Tid tegnede det endog til, at den
kirkelige Reform i England skulde blive qvalt i sin
første Begyndelse.
Men Dunstan havde flere Venner og større Magt,
end Kong Edwig forudsaa. Navnlig Danelagens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
