Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fordring paa, at Danmark hørte under hans Bispestol.
Gerbrand erkjendte ogsaa hans Suprematie, og Knud
var klog nok til at vise Eftergivenhed i et Punkt, som
ellers let kunde have voldt ham farlige Stridigheder.
De Englændere, der saaledes kom over til Norden,
vare dog neppe egentlige Angelsaxer, men angliserede
Danske og Nordmænd, som aabenbart vare fortrinlig
skikkede til at prædike og udbrede den nye Lære
blandt deres egne Slægtninger og Landsmænd. Men,
som i tidligere Tid, synes deres Indflydelse fremdeles
at have været stærkest paa de danske Øer, hvorimod
den tydske Indflydelse vedblev fra Bremen af at hævde
sig paa den jydske Halvø. Blandt Bisperne i de jydske
Stifter fra den første Tid findes saaledes faa eller ingen
Englændere, men derimod flere Tydskere.
Knud blev ogsaa snart saa mægtig og anseet, at
han kunde udvide sit Riges Grændser, idet to skotske
Konger fra det sydvestlige og sydlige Skotland maatte
anerkjende hans Herredømme. »Han tog nu Skat og
Skyld af de rigeste Folkelande i Norden. Men i samme
Grad, som han havde større Indtægter, end andre
Konger, gav han ogsaa mere ud, end Andre.
I hans hele Rige var der saa god Fred, at Ingen
vovede at bryde den. Folket holdt indbyrdes Fred og
ethvert Lands gamle Lov og Ret overholdtes. Om
slige Ting gik der stort Ry i alle Lande« [1]. Det
samme Ord, Knud her vandt sig paa en større
Skueplads, havde hans Frænde Rolf i sin Tid erhvervet sig
strax efter Erobringen af Normandiet. En høist
paafaldende Dygtighed til i kort Tid at bringe Orden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
