Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ro der, hvor forhen kun havde været vild Lovløshed,
kan saaledes med Rette siges at have udmærket de
fra Norden kommende kraftige Erobrere fremfor
Datidens blødagtige Angelsaxer og Franker.
Ved Aar 1024 kunde Knud for Alvor tænke paa,
endnu mere at udvide sit Herredømme. Allerede
længe havde hans Opmærksomhed været henvendt paa
Norge, hvor hans gamle Fjende, Ethelreds tro
Bundsforvandte, Kong Olaf Haraldsøn havde tiltaget sig
Kongedømmet. Knud havde her Meget at hævne; thi Olaf
havde, foruden at hjelpe Ethelred imod de Danske, senere
forjaget Knuds Søstersøn Hakon fra hans Jarledømme
i Norge og selv tilegnet sig Overherredømmet over Viken
og de Strækninger af det sydlige Norge, som forhen
havde tilhørt Danekongerne, og som endnu med Føie
kunde ansees for Knuds rette Arvelod.
Mangfoldige Klager løde desuden fra Norge over
Olafs Voldsomhed med Christendommens Indførelse og
hans haarde Færd mod Høvdingerne i det Hele. En
heel Deel af disse droge endog bort fra Landet over
til Kong Knud, ved hvis prægtige og lystige Hof de
erholdt en gunstig Modtagelser og rige Gaver i Guld
og Sølv. Disse Misfornøiede i Forening med Knuds
Søstersøn Hakon æggede stadig Kongen til at gjøre
sine Fordringer ikke alene paa det sydlige, men paa
hele Norge gjeldende. Tilsidst sendte ogsaa Knud i
Aaret 1024 Gesandter til Norge, for at opfordre Olaf
til at anerkjende hans Overherredømme og blive hans
Jarl. Men Olaf svarede haanligt og lod Knud vide, at
han af al Magt vilde værne om sit Fædrenerige.
Imidlertid vedbleve misfornøiede Nordmænd i betydeligt
Antal at gaae til England og ophidse Knud, som ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
