Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omsider besluttede sig til at samle en mægtig Flaade
og Hær, for at give sine Fordringer paa Norge
tilbørlig Vægt. Rygtet om Knuds Rustninger fremkaldte
den stærkeste Uro i Norge hos Olaf og hans Mænd.
De trak Krigere og Skibe sammen og fordeelte dem
ved Kysterne, især dog i det Sydligste af Landet,
hvor man isærdeleshed ventede Angreb fra Danmark
af. Tilmed sendte Olaf Gesandter til Kong Anund
Jacob i Sverige, for at bevæge ham til at slutte sig
til Norge i Kampen mod Knud. Olaf forestillede ham
nemlig, at det var en Kamp, der ligesaameget angik
Sverige, som Norge. Thi naar Knud først havde faaet
Norge i sin Magt, vilde det naturligviis gaae ud over
Nabolandet Sverige; hans Ærgjerrighed vilde aabenbart
ikke lade sig nøie med Mindre, end med at bære alle
Nordens tre Kongekroner. Anund erkjendte
fuldkommen Rigtigheden af disse Forestillinger og indgik
Forbund med Olaf.
Saasnart Knud ved sin Ankomst til Danmark fik
Underretning herom, maa han have anseet det for
betænkeligt nok at angribe Norge. Han søgte derfor
ogsaa at skille Anund Jacob fra Olaf og skikkede i dette
Øiemed Afsendinge til Anund med prægtige Gaver.
Men skjøndt Anund iøvrigt var en stor Elsker af
Kostbarheder, lod han sig dog ikke bevæge, og Knud
indsaa nok, at der fra den Side ikke var noget Venskab
at haabe.
I det Hele maa Knud være kommen til den
Erkjendelse, at det vilde være raadeligst, endnu noget at
udsætte Angrebet paa Norge, saameget mere som Olaf
og Anund i Mellemtiden ved en personlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
