Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England, endtes de danske Kongers store Vælde, som
Slægten i lang Tid havde besiddet, idet enhver
Efterfølgende stedse havde været mægtigere, end hans
Fader« [1].
Allerede inden Kong Knud var død, begyndte
nemlig hans store, vidtadspredte Rige at falde fra
hinanden. Nordmændenes Had mod Knuds Statholder i
Norge, Kong Svend Alfifasøn, havde omsider naaet en
saadan Høide, at de indkaldte Kong Olaf Haraldsøns
eller den Helliges fordrevne Søn Magnus og kaarede
ham (1035) til Konge i Norge. Svend fandt det
raadeligst, med sine danske Høvdinger at drage til
Danmark, for at søge Hjelp hos sin Broder Hardeknud.
Farligt nok kunde det alligevel være blevet for Norges
Selvstændighed og Frihed, naar ikke Knuds Død var
indtruffen umiddelbart efter. Thi Knuds Sønner fik nu
Saameget at gjøre med deres egne Anliggender, at de
ikke med tilstrækkelig Alvor og Kraft kunde henvende
deres Opmærksomhed paa det frafaldne Norge. Ogsaa
i England viste der sig nemlig Tegn til Adsplittelse
eller dog til farlige indre Stridigheder, da det Baand,
hvormed Knud havde vidst at sammenknytte
Angelsaxer og Danske, stod i Begreb med at briste. Ved
Knuds kloge Politik vare vel »de angelsaxiske Slægter
mere og mere opløste og tilintetgjorte« [2]. Men de
vare dog endnu stærke nok til at gjøre gjentagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
