Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsøg paa at erhverve og hævde deres forrige
Overherredømme i England.
Knud efterlod sig tre Sønner, Hardeknud, en Søn
af Emma, og Harald samt den fra Norge fordrevne
Svend, Sønner af Alfifa (eller Elgiva, en Datter af
Jarlen i Northampton, Elfhelm) [1]. Ifølge de tidligere
Bestemmelser ved Knuds og Emmas Bryllup, skulde
Hardeknud, som for Tiden var Konge i Danmark,
tillige være Konge i England. Men Hardeknud var ikke
yndet af de Danske i England, maaskee tildeels paa Grund
af hans nære Forhold til den angelsaxiske Kongeslægt
gjennem hans Moder, Ethelreds forrige Dronning. De
Danske i England vilde derfor ikke anerkjende
Hardeknud som deres Konge, hvorimod alle Høvdingerne
nordenfor Watlingastræt, altsaa i Danelagen, og blandt
dem især Knud den Stores Ven, den merciske Jarl
Leofric, tilligemed Tingmændene og Borgerne i London,
der »ved det lange Samqvem med de Danske næsten
havde antaget deres Sæder og Skikke« [2], udraabte
Harald med Tilnavnet Harefod (eller den Letfodede) til
deres Konge. De angelsaxiske Stormænd vilde ikke
slutte sig til Harald, men vare i Begyndelsen noget
usikkre om, hvorvidt de skulde hylde Ethelreds Sønner
i Normandiet, eller, i Overeensstemmelse med Vedtægten
ved Knuds og Emmas Bryllup, tage Hardeknud til Konge
over den tilbagestaaende, sydlige, angelsaxiske Deel af
Landet. Ikke længe efter afholdtes et Witenagemot i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
