Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilligemed den deraf følgende Svækkelse af den gamle
hedenske Kæmpeaand. Men hverken Norge eller
Sverige, hvor det store hedenske Hovedoffersted i Upsala
ovenikjøbet endnu ikke var omstyrtet, havde dengang
gjort saadanne Erobringer eller i det Hele været udsat
for saa store Kraftudtømmelser som Danmark.
Danevældets Fald i England maatte derved blive samtidig
med en kjendelig Tilbagegang for Danevældet,
idetmindste for et længere Tidsrum, i det skandinaviske
Norden.
Alligevel vilde Danmark ikke, ligesaalidt som det
med Danmark nu nøie forbundne Norge, strax uden
Videre opgive de formeentlig retmæssige Fordringer
paa Kong Hardeknuds efterladte rige Arvelod England.
Kort efter Hardeknuds Død meldte sig i denne
Henseende Svend Estridsøn, en Søn af Ulf Jarl og Knud
den Stores Søster Estrid. Efter først at have været
Gidsel hos sin Morbroder Knud i England, havde han,
efter sin Fader Ulf Jarls Drab, længe opholdt sig i
Sverige, hvorfra han senere var gaaet tilbage til
Danmark og derfra til England. Men istedetfor sin Frænde
Hardeknud traf han Edvard som Konge der. I
Egenskab af Søstersøn af Kong Knud gjorde han nu
Fordring paa Riget, men, Skjøndt hans Faster var gift
med den mægtige Godwin Jarl, hos hvem endog hans
Brødre Bjørn og Asbjørn opholdt sig i stor Anseelse,
kunde han dog ikke skaffe sig noget Parti i Landet,
men maatte tage tiltakke med det usikkre Løfte, som
Edvard skal have givet ham, at han, selv om Edvard
fik en Søn, dog efter Kong Edvards Død skulde arve
Englands Throne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
