352 (Den danske erobring af England og Normandiet)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eiendommelige, normanniske Folkeaand, gave Normandiets
nye Kirkebygninger et noget særeget Præg [1]. Thi
mellem Normannerne og de øvrige Indbyggere i
Frankrige, var der som Følge af forskjellig Herkomst,
dengang en stærkt fremtrædende Forskjel [2]. Normannerne
havde rigtignok, i al Fald med enkelte Undtagelser i
Egnen af Bessin og Cotentin, antaget det franske
Sprog [3]. Men hverken i det Indre eller Ydre
fornægtede de iøvrigt deres danske Oprindelse.
Tilligemed deres anseelige eller dog kraftige Væxt, deres
blonde Haar og deres tildeels danske Navne havde de
bevaret Snildhed og stolt Frihedsfølelse, som ikke
sjelden udartede til Trættekjærhed, Processyge og

[1]
Les Normands ont toujours été plutðt des praticiens hardis qve des
inventeurs; ils ont su, de tout temps, s’approprier les découvertes de
leurs voisins et en tirer partie chez eux. Il ne faudrait pas leur
demander ces efforts de l’imagination, ces conceptions qvi appartiennent
aux génies plus méridionaux, mais bien des applications ingénieuses,
réfléchies, une exécution suivie et savante, la persistance et le soin
dans l’exécution des détails. Ces qualités se retrouvent dans les
édifices anglo-normands bàtis pendant les Xlle et XIIIe siecles.
Viollet-le-duc: Dictionnaire raisonné de L’Architecture Francaise IV.
(Paris 1859) p. 124.
[2]
Wace i sin rimede, i det tolvte Aarhundrede nedskrevne »Le Roman
de Rou et des ducs de Normandie« skildrer levende den uafbrudt
herskende Animositet mellem Normanner og Franskmænd.
[3]
En italiensk Historieskriver beretter, at en normannisk, fra disse Egne
stammende Greve, som endnu i det ellevte Aarhundrede var ved det
sicilianske Hof, erklærede, at han ikke kunde tale Fransk. Hugonis
Falcandi Hist. Sicula (Muratori Script. rer. Ital. VII. p. 322). Omtrent
indtil denne Tid udtaltes þ i Normandiet endnu paa gammelnordisk
Viis som en halv S’Lyd. Af den Grund skrev man »tethaurus«
istedetfor thesaurus, »Othmund« istedetfor Osmund o. s. v. Paa nordisk
Viis udtalte Normannerne heller ikke to N’er i Enden af Navne alene
med N’Lyd, men Warenne blev til »Warethne«, Brionne til »Briothne«
og »Briosne«. Meddeelt af Leopold Delisle og Auguste le
Prevost.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/erobring/0377.html

		Den danske erobring af England og Normandiet / 352 (1863) Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|