Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uregjerlighed, endvidere Tørst efter Blodhævn, Lyst
til ridderlig Vaabendaad, for derved at vinde Hæder
og Bytte, Gjæstfrihed, Forkjærlighed for
Veltalenhed og Skjaldekunst, og endelig levende Iver for
Søfart og Skibsbygning, hvori de stadig efterlignede de
gammelnordiske Former, især af Drageskibene [1].
»Høvdingerne, som higede efter at blive navnkundige,
formaaede ofte Ungdommen, der ligesom hele Folket var
begjærligt efter Vinding, til at forlade Hjemmet og
drage til fremmede Egne, hvor der var Udsigt til at
erhverve større Rigdomme. At ride gode Heste, at
jage med Falke og at besidde skjønne Vaaben og
Klædninger, var Alles største Glæde, men naar Nøden
bød det, kunde de ogsaa udholde Hunger og Kulde,
og med Taalmodighed bære alle Krigens
Besværligheder« [2].
Den fremmede Christendom og den fremmede
Kultur i det Hele havde saaledes endnu ikke formaaet
at kue eller tilintetgjøre den eventyrlige,
gammelnordiske Vikingeaand hos det normanniske Folk.
Normandiet var med al sin Skjønhed og Frugtbarhed ikke
istand til længere at fængsle Normannerne til deres
Hjem eller til at afholde dem fra at udvandre [3]. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
