Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Snildhed forstode at benytte sig af de mellem
Longobarder, Grækere og Arabere herskende Stridigheder, at
de, efter først at have erhvervet sig en fast Borg i
Campaniens Sumpe og tillige Borgen Aversa la
Normanna, senere kunde erobre hele Apulien, som de
deelte i tolv Dele med tolv Borge og ligesaamange
Høvdinger, fremdeles Calabrien, ja tilsidst selv Øen
Sicilien, der i længere Tid forblev et normannisk
Kongedømme i Robert Viskards Æt. Flere af de
meest fremragende normanniske Høvdinger i Italien
bare nordiske Navne, t. E. Asmund Drengot, Anqvetil,
Rolf, Thorstein og Stig, og skildres paa en saadan
Maade, at deres oprindelige nordiske Herkomst endnu
kjendelig aabenbarer sig gjennem deres nyere
halvfranske Dannelse. Normannerne havde saaledes vel en
Tidlang kæmpet for de græske Keisere, i Forening med
disses nordiske Livvagt Væringerne, imod Araberne paa
Sicilien. Men Skjøndt de endnu hyppigere optraadte
fjendtlig imod Grækerne, omtales de dog af den græske
Keiserinde Anna Comnena med stor Begeistring. Hun
nævner Robert Viskard som udmærket ved
Legemsbygning og Evne til at herske, ja som en Achilles i
Strid, som en Odysseus i Snildhed, men tillige som
grusom, vindesyg og higende efter Uafhængighed og
Frihed. For Grækerinden maatte de høie, blonde
og kraftige Normanner endog staae som Mønstre paa
mandig Skjønhed, naar hun om en Mands Ydre ikke
vidste at sige nogen større Roes, end at han var
»deilig som en Ridder fra Normandiet«. Til Italien
medbragte Normannerne deres levende Iver for
Opførelsen af Kirker og Borge paa normannisk Viis,
ligesom de ogsaa der for en Deel indpodede normanniske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
