356 (Den danske erobring af England og Normandiet)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Institutioner og normannisk Skjaldekunst, hvis
Virkninger vedbleve at være kjendelige, selv efter de af
dem stiftede Rigers Undergang [1].

At den engelske Konge Edvard kunde være stolt
af at nedstamme fra et saadant Folk, som
Normannerne, og at han kunde foretrække disse sine
Slægtninge, til hvem hans bedste Ungdomserindringer vare
knyttede, baade for de kraftløse Angelsaxer og for
hans Kaders Arvefjender de Danske, var meget
naturligt. Allerede ved hans første Tilbagekomst til
England havde der i hans Følge været endeel normanniske
Høvdinger og Geistlige, som siden stadig vare tiltagne i
Antal, og som lidt efter lidt havde faaet Besiddelsen baade
af vigtige faste Borge med dertil hørende indbringende
Len og af flere af de høieste geistlige Embeder i
England [2]. Over Kongens altfor stærkt foretrukne
normanniske Omgivelser reiste der sig en saameget heftigere
national Forbittrelse, som den normanniske, af Kongen
aabenbart begunstigede og til Paven nøie knyttede

[1]
F. Schiern: Udsigt over Udvandringerne fra Normandiet til Italien
og Normannernes første Erobringer i Neapel og Sicilien, i Annaler for
Nordisk Oldkyndighed 1844-1845 S. 218-259.
[2]
Normanniske Folkenavne begynde ved denne Tid at træde hyppig frem
i England. »From the time when the invasions of Ingwar and
Guihorm, and the victories of Cnut prepared the way for the eventual
triumph of the Normans, and during which that denationalizing process
was going on which the false halo of Æðelstàns and Eàdgàr’s reigns
concealed, we find numerous instances of foreign names, uncouth to
our English ears, but still naturalized among us (Durcytel, Oscytel,
Tofig, Iric, Haldan, Harald, Scurfa etc) till in the closing twilight of
our history, the Norman Tancreds, Rodberts, Wilhelms, Hugos and
Gisos teach us, how rapidly we were preparing for the great
catastrophe which was to extinguish the Anglosaxon name for ever«.
Kemble: »The Names, Surnames and Nicnames of the Anglosaxons«,
i Proceedings of the Archæolog. Instit. at Winchester. 1845.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/erobring/0381.html

		Den danske erobring af England og Normandiet / 356 (1863) Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|