Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa hos Hertug William, i hvis Hoved sikkert
allerede dengang Planer gjærede, som nærmest kun en
Efterkommer af de eventyrlig dristige Vikinger var istand
til at udklække og bringe til en lykkelig Ende.
Hertug William var en ægte Typus for det ellevte
Aarhundredes Normanner. Over hans Fødsel og
Barndom hvilede allerede et eventyrligt Skjær, idet hans
Fader Robert med Tilnavn Djævelen paa en Udflugt til
Falaise havde fattet Kjærlighed til en Datter af en
Garver, og derefter ægtet hende »paa dansk Viis«.
Frugten af dette Ægteskab var Sønnen William, som
neppe var otte Aar gammel, da Budskabet kom til
Normandiet, at hans Fader Hertug Robert paa en
Pillegrimsreise til det hellige Land var død i Nicæa i
Bithynien (Aar 1035). Hans Ungdom henrandt under
blodige Krige deels med normanniske Vasaller og deels
med Nabofyrsterne, der vilde benytte sig af
Omstændighederne til at bekrige og mulig erobre idetmindste
Dele af Normandiet, hvis Anseelse og Magt havde vakt
deres Bekymring og Misundelse. Men til Lykke for
William bevaredes hans Fædrenerige for ham indtil han
selv kunde optræde som dets Forsvarer. Med
ubetvingelig Kraft qvalte han Opstandsforsøg i det Indre
og holdt sine ydre Fjender borte. Han viste ikke
alene Grumhed, naar han ansaa det for nødvendigt,
men han besad ogsaa en sjelden Forstillelsesevne og
Snildhed. Med urokkelig Standhaftighed forfulgte han
det Maal, han engang havde sat sig, og skyede Intet,
for at gjennemføre sine Planer, saa høitflyvende disse
end maatte synes. Sin Magt havde han betydelig
styrket ved at ægte Mathilde, en Datter af den mægtige
Greve af Flandern, som iforveien var beslægtet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
