Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjaltland eller Shetland og derfra til Orknøerne, der
ligesom Shetland og Syderøerne hørte til Norges
Skatlande. Allerede tidligere havde Toste Jarl paa egen
Haand aabnet Kampen mod England ved med sin i
Flandern samlede Flaade at hærge deels paa Sydengland,
paa Kysten mellem Øen Wight og Sandwich, deels
nordpaa i Nordhumberland. Men tilbagedreven i Syden
af Kong Harald Godwinsøns store Hær og Flaade, og i
Norden af Jarlerne i Nordhumberland, Morkar og Edwin,
havde han med betydeligt Tab maattet begive sig til
Kong Malcolm af Skotland, for hos ham at oppebie sin
stærkere Bundsforvante Kong Harald.
Fra Orknøerne, hvor Kong Harald havde efterladt
sin Dronning og sine Døttre, medtog han de orknøiske
Jarler og deres Skibe tilligemed den Undsætning, der
forresten var kommet til ham saavel fra Syderøerne
som fra de i Irland bosatte Nordmænd. Da han med
sin saaledes samlede Flaade, der nu bestod af henved
300 Krigsskibe med 20—30,000 Mands Besætning,
var seilet ned forbi Skotlands Østkyst, begyndte han
strax at hærge paa det nordøstligste England, hvor
Toste Jarl, som hans tilkommende Vasal, med sine
Folk sluttede sig til ham. Intetsteds paa Kysten, hvor
de hærgede og gjorde Landgang, mødte de nogen
synderlig Modstand. Thi den store Flaade, Kong Harald
Godwinsøn havde rustet til Forsvar for Englands
Kyster, var netop i de samme Dage fra Sydengland,
hvor den længe havde ligget paa Udkig efter William
af Normandiets Landgangsflaade, opløst og hjemsendt,
da den, af Mangel paa Levnetsmidler, ikke mere kunde
holdes i Søen. Med Undtagelse af ubetydelige Kampe
ved Scarborough og Holderness, hvor Landfolket søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
