Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at værge sig, kunde derfor Kong Harald og Toste
saagodtsom uhindrede seile opad Humberen og
Ouse-Floden, og ganske rolig ankre op ikkun to smaae
danske Mile (8 engelske) søndenfor York.
I Førstningen gik Alt godt og det tegnede til en
let Seir for Nordmændene og Toste. De engelske
Jarler Morkar og Edwin gjorde vel et Forsøg paa at
standse Harald og Toste, da disse fra deres Skibe
tillands vilde rykke frem til York. Men ved Fulford, ikke
langt fra Staden, tilføiede Harald Jarlerne et afgjørende
Nederlag og forfulgte Jarlehæren lige ind under Yorks
Mure, hvor der endnu skete stort Mandefald. Den
vigtige Stad York og det omliggende Landskab faldt
derved i Haralds Hænder, og alle Tostes baade
virkelige og tilsyneladende Tilhængere skyndte sig med
at anerkjende ham og tilsige ham den Hjelp, han
attraaede til at fortsætte sin Erobring videre mod Syd.
Paa et den 24de September i York afholdt Thing blev
det bestemt, at Nordhumbrerne og Nordmændene
gjensidig skulde stille hverandre Gidsler som Sikkerhed for
de imellem dem trufne Overeenskomster, og at
Gidslerne fra Yorks Omegn skulde møde Dagen efter,
omtrent halvanden danske (syv engelske) Mile østfor York
ved Derwentfloden og Stanford-Bro, hvor Harald og
Nordmændene allerede eengang tidligere, før Yorks
Overgivelse, havde været leirede. Harald og Toste
begave sig derefter, glade i Hu over deres stigende Held,
tilbage til deres Skibe, for at overnatte.
Næste Morgen (den 25de September) efterlod
Harald den ene Trediedeel af sit Mandskab under sin Søn
Olaf, de orknøiske Jarler og Høvdingen Eystein Orre
som Dækning for Skibene, medens han selv med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
