Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere derved, at Hæren indeholdt saavel Fodfolk, som
især et fortrinligt Rytteri, medens Nordmændene, paa
Høvdingerne nær, maatte kæmpe tilfods. Rytteriet i
den engelske Hær bestod af danske Tingmænd [1], der
fornemmelig synes at have været oversendte fra
Danekongen Svend Estridsøn til hans Frænde Kong Harald
Godwinsøn som Hjelpetropper imod Svends og
Danmarks farlige Fjende Kong Harald Haardraade, der jo
ved en Erobring af England vilde skaffe Norge en
aabenbar, Danmarks Selvstændighed tilintetgjørende
Overvægt i Norden [2]. Disse danske Tingmænd vare
saa berømte for deres Vaabendygtighed, Tapperhed og
Mod, at mange Nordmænd, allerede før Harald
Haardraade forlod Norge, havde fundet det betænkeligt nok,
at de skulde kæmpe mod de samme Tingmænd, om
hvem det heed, at »een af dem var bedre, end to af
de bedste Mænd i Harald Haardraades Hær« [3].
Den første Anordning, Kong Harald Haardraade
gjorde ved Stanford-Bro, idet han opstillede sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
