Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
to Trediedele af Hæren brød op ad Stanford-Bro og
York til. Det var en herlig, varm Efteraarsdag, og
Nordmændene, som overmodige heller ikke tænkte paa
nogen Fare, havde ikke medtaget deres tunge Brynjer.
Uden at møde nogensomhelst Hindring havde de
allerede naaet Stanford-Bro, da de, til deres Overraskelse,
i det Fjerne opdagede svære Støvskyer og blinkende
Vaaben. Deres første Formodning, at det mulig kunde
være Venner, maatte snart vige for den lidet glædelige
Vished, at det var den engelske Konge Harald
Godwinsøn selv, som med en stor og velrustet Hær kom
dem imøde.
Neppe havde nemlig Kong Harald Godwinsøn
erfaret sin Broder Tostes og Nordmændenes Landgang
ved Humberen, før han med den ham egne Raskhed
rustede en dobbelt saa stærk Hær, som den norske,
og i største Skynding rykkede op imod York. Hvor
uforsigtig den norske Konge Harald Haardraade havde
handlet i at indlade sig med den af Nordhumbrerne
forhadte og tidligere forjagede Toste Jarl, og hvor lidet
Harald som danefjendsk Nordmand i det Hele kunde
regne paa nationale Sympathier hos Nordenglands danske
eller halvdanske Befolkning, viste sig strax deraf, at
den engelske Konge Harald Godwinsøn med saa stor
en Hær havde kunnet ikke alene naae op til og vise
sig for York, men endog, tiltrods for Stadens nylige
Hylding af Nordmændene, blive indladt og modtaget
med aabne Arme umiddelbart efter at Nordmændene
havde forladt Byen, uden at Harald Haardraade eller
Toste havde faaet mindste Nys derom. Den Fare for
Nordmændene, som den engelske Konges Hær allerede
ved sin dobbelte Styrke frembød, forøgedes endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
