Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deel af den endnu levende hedenske Vikingeaand og
derved forberedte Gjennemførelsen af et fredeligere,
christeligt Liv i Landet. Endnu mindre kunde Datiden
forestille sig, at Nederlaget alligevel skulde blive af
ikke ringe verdenshistorisk Betydning forsaavidt som
det havde afledet og mægtig svækket den engelske
Hær og derved bidraget til, at Hertug William af
Normandiet saa hurtig og let kunde virkeliggjøre baade sin
eventyrlige Landgang i Sydengland og sin Erobringsplan
mod hele det engelske Rige.
Kong Harald Godwinsøn havde nemlig ikke
forvundet sin Seirsruus i York, da Iilbud bragte Melding
om, at Hertug William to Dage efter Slaget ved
Stanford-Bro (eller den 27de September) havde landsat sin
store Erobringshær i Sussex, hvor han stærkt
forskandsede sig ved Hastings. Overmodig meente
Harald, at han snart skulde blive færdig med den
normanniske Hertug paa samme Maade, som nylig med
Norges Konge. Ankommen til London afslog han
derfor ogsaa alle Williams Tilbud om Forlig, hvorimod
han ivrig paaskyndede saavel Forstærkningen af sin
svækkede og udmattede Hær som ogsaa Udrustningen
af en Flaade til dermed at forhindre William i at vende
tilbage til Normandiet. Men Harald maatte erfare, at
en Kamp mod William hverken blev anseet for saa
let eller for saa retfærdig, som Kampen imod hans
Broder Toste og den norske Konge, og at derfor
Folket ikke var saa villigt, som ellers, til at følge hans
Opraab om Hjelp. Hertil kom endnu, at Williams
Hær, som udgjorde henimod 60,000 Mand med et
fortrinlig beredet og øvet Rytteri, viste sig at være langt
stærkere, end Harald havde tænkt sig, og at desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
