Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det for Harald saa vigtige Rytteri af danske
Tingmænd, som i Slaget ved Stanford-Bro noget nær havde
gjort Udslaget, nu i det sidste Øieblik erklærede, at
de ikke vilde kæmpe mod William og hans
Normanner. Aarsagen til denne Beslutning af Tingmændene
kan hos saa berømte Krigere neppe, som det antydes,
have været Frygt for Normannerne eller William. Men
enten vare Tingmændene mulig kun oversendte af
Danekongen Svend for at bekæmpe hans Fjende den
norske Konge Harald Haardraade, og følgelig ikke for
stadig at støtte den engelske Konge i Besiddelsen af en
Throne, hvorpaa Svend selv havde Fordring, eller
ogsaa kunde maaskee William, ved foreløbig
tilsyneladende at støtte sig til det undertrykte og
misfornøiede danske Parti i England, have vundet
Tingmændene for sig. William søgte idetmindste strax at
opflamme sin Hær baade ved at gjenkalde Mindet om
Rolfs og Normannernes tidligere Stordaad og ved
tillige at erindre dem om, at de i England havde at tage
Hævn for det i sin Tid paa deres danske Frænder
øvede skrækkelige Blodbad.
Saameget er i al Fald vist, at da Kong Harald
Godwinsøn (i Midten af October Maaned 1066) fylkede sin
Hær mod William ved Hastings, holdt de danske
Tingmænd sig tilbage [1], saa Harald i Hovedsagen alene
havde Fodfolk at stille mod Normannernes baade af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
