Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID
- VI. William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074). Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog (1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland. Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand raadende i det nye England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VI.
William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i
Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl
bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074).
Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede
Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog
(1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges
Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske
Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland.
Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand
raadende i det nye England.
*
Kort efter Seiren ved Hastings vilde William
Erobreren lade sig krone som Englands Konge,
endskjøndt ikkun den mindste Deel af Landet i
Virkeligheden adlød hans Herredømme. Mod Vesten henimod
Wales stod hans Magt kun paa saare svage Fødder,
ligesom hele Danelagen endnu var fuldstændig
ubetvungen. De normanniske Høvdinger, der væsentlig
tragtede efter Bytte og tilmed frygtede for, at Williams
Ophøielse til Konge kunde blive dem farlig, vare i
Førstningen heller ikke stemte for Kroningen. Men
ved Haabet om Grevskaber og store Jordegodser lode
de sig bevæge til at lade deres Indsigelser falde.
Erkebiskopperne af York og Canterbury ledsagede
Hertug William til Westminster Abbediet ved London,
hvor den normanniske Biskop af Coutances spurgte
først Normannerne og siden Englænderne, om de vilde
tage William til Konge. I denne Anledning opstod et
Jubelskrig, som de Normanner, der vare samlede
udenfor Kirken, antoge for Tegn til Oprør imod deres
Høvding. De ilede til London og begyndte at antænde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/erobring/0406.html
