Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - VI. William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074). Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog (1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland. Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand raadende i det nye England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Staden, for i den derved opkomne Forvirring bedre at
kunne redde sig. Med den yderste Nød fuldbyrdedes
Kroningshøitidelighederne i Kirken, hvor William
tilsidst næsten befandt sig ganske alene med Præsterne,
da alle Andre styrtede ud, for at sørge for deres eller
deres Slægtninges Liv og Eiendom.
Kroningen ydede strax William den store Fordeel,
at mange mægtige Mænd underkastede sig ham. Ved
de store Pengesummer og Kostbarheder, som faldt i
Williams Hænder, og deriblandt ikke mindst ved den
af hans Forgænger fra den norske Konge Harald
Haardraade i Slaget ved Stanford-Bro erobrede
umaadelige Guldskat, kunde William desuden paa normannisk
Viis til sin Vaabenstyrke føie Bestikkelser og Gaver i
viid Udstrækning, for at fremme sin Magt. Allerede
Aaret efter (1067) var hans Herredømme saavidt
sikkret, idetmindste i det ved de tidligere Kampe med
de Danske stærkt svækkede angelsaxiske Sydengland,
at han selv kunde tilbringe en rum Tid i Normandiet,
medens hans Broder Biskop Odo førte Regjeringen i
det nyserobrede Land. Kampen om Herredømmet her
var dog endnu ingenlunde tilende, skjøndt det foreløbig
lykkedes William at dæmpe nogle truende indre
Uroligheder. Sønnerne af den i Slaget ved Hastings
faldne Kong Harald Godwinsøn havde nemlig i Forening
med Irer og Britter fra Wales gjort Angreb paa de
vestlige Kyster af England. Ligeledes var Staden
Exeter af Harald Godwinsøns Moder bleven ophidset til
en temmelig alvorlig Opstand. Ogsaa Edmund
Jernsides Sønnesøn, Kronprætendenten Edgar Etheling, som
endog lige efter Slaget ved Hastings var i London
udraabt til Englands Konge, havde begivet sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
