Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
Men ogsaa dette folk har følelser som andre, ogsaa
det fryder sig ved livet og naturen og bløder under vore
jernhæle. Hvis nogen tviler derpaa, da se deres medfølelse
med hverandre, deres kjærlighed til sine børn, eller læs
deres sagn, som bare følgende fortælling:
«En storfanger paa øen A luk paa østkysten hadde
slig kjærlighed til sit hjem, at han ikke engang forlod det
om sommeren. Især glædede han sig ved at se solen
staa op over havet. Engang fik dog hans unge søn ham
overtalt til at følge de andre paa en reise mod vest. Men
aldrig saa snart kom de saa langt, at solen ikke længere
stod op over havet, men over landet, før fa’ren ikke vilde
reise længer og befalede, at de skulde vende den næste
dag. Da de endelig naadde Aluk igjen og hadde slaat
telt, gik den gamle tidlig om morgenen udenfor. De hørte
først hans stemme, men saa blev det ganske stille, og da
de kom ud, laa han der og var død, i det samme solen
viste sig over havet. Glæden hadde dræbt ham.» Et
folk, som fortæller slig, mangler ikke følelser.
Men hvergang jeg saa en lide eller bukke under
for al den elendighed, vi har paaført dem, da blev den
levning af retfærdighedsfølelse, som endnu findes i de fleste
af os, oprørt til harme, og jeg blev fyldt af et brændende
ønske om at kunne brøle sandheden ud over verden; fik
de bare vide det, da maatte jo menneskene vaagne af sin
ligegyldighed og straks gjøre godt igjen, hvad de har
forbrudt.
Stakkars unge mand! du har intet at sige, som ikke er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
