Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Grønland og eskimoen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom seilende, er ingen umulighed; samme erfaringer hadde
jo ogsaa vi paa østkysten; men at dette skulde kunne ske
saa hurfig, at nordmændene ikke fik se dem, synes lidet
rimeligt. Men sandsynligt er det, at eskimoerne dengang
har hat sine faste bosteder længere nord paa kysten,
nordenfor 68° n. br., hvor sæl- og hvaljagten er rig, og
hvortil de paa sin vandring nordenfra (snil. senere) først
er komne.[1] Fra disse sine faste bopæler har de paa
eskimoisk vis hyppig gjort kortere eller længere besøg til
den sydligere del af vestkysten og har der efterladt de først
fundne spor. Da nordmændene under opholdet i landet
streifede nordover, traf de tilslut sammen med eskimoerne.
Efter prof. G. Storms[2] mening maa dette først ha skeet i
det 12te aarhundrede[3]. «Historia norvegiae» beretter om, at
de grønlandske veidemænd i de ubebyggede egne i det
nordlige Grønland traf smaa mennesker, som de kaldte
skrælinger, og som brugte stenknive og pilespidse af hvalben.
Efterhvert som de nordligere bosteder er blevne
overbefolkede, er imidlertid eskimoerne for alvor rykkede sydover,
og da nordmændene ofte, hvor de traf sammen med dem,
for ilde frem, har de muligens tilslut i det 14de
aarhundrede gjort gjengjæld ved først (efter 1341) at angribe og
ødelægge (?) Vesterbygden, og senere (1379) gjorde de et
herjetog til Østerbygden, og det følgende aarhundrede synes
ogsaa denne helt at være blit ødelagt.[4] Ved denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
