Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tilhavs i kajak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAPITEL IV.
Tilhavs i kajak,
Man hører og ser saa ofte eskimoen beskyldt for
feighed. Dette kommer sikkert nok for en stor del
deraf, at de, som siger saa, kun har set ham paa land eller
i godveir paa sjøen, og da er han for godmodig eller for
magelig til at vise noget mod, eller og har de ikke gjort
sig det bryderi at sætte sig ind i hans tankesæt; — ofte
blev han vel ogsaa opfordret til noget, han hverken hadde
skjøn eller lyst paa.
Hvis vi ved mod forstaar det, der som en tiger slaas
til sidste blodsdraabe selv mod en overmagt, dette mod,
der, som Spencer siger, absolut findes mest af hos de
lavest staaende menneskeraser og særlig hos mange dyr,
da maa det indrømmes, at eskimoerne besidder ikke
overvættes meget deraf. De er for fredsommelige og gode
til f. eks. at slaa igjen, om du angriber dem, og saaledes
har europæerne lige fra Egede og de første missionærer
uhindret kunnet slaa dem og kalde dem feige. Men den
slags mod staar ikke i høi anseelse i Grønland, og jeg
er bange for, at de ikke ser mer op til os, fordi om vi
stadig viser overflod deraf. De hylder allerede fra op rin
delsen af den vakre kristne læresætning, at dersom nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
