- Project Runeberg -  Eskimoliv /
92

(1891) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Otto Sinding - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Karakter og sociale forhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

ESKIMOLIV.

er fremtrædende træk i hans karakter. Han vil gjerne
staa paa saa god fod med sine medmennesker som muligt
og undgaar derfor at støde dem, end sige bruge grove
skjeldsord. Han siger nødig en anden imod, selv naar
denne fortæller noget, som han ved ikke er tilfældet; sin
indvending iklæder han ialfald den mildest mulige form,
og det vilde falde ham meget vanskelig at sige rent ud,
at den anden talte usandhed. Han fortæller andre nødig
sandheder, som han formoder kunde være dem ubehagelige;
han bruger da heller mer ubestemte udtryk, selv naar det
gjælder saa ligegyldige ting som f. eks. veir og vind. Ja,
hans fredelighed gaar saa vidt, at hvis en stjæler fra ham,
hvilket sjelden hænder, fordrer han som regel ikke det
stjaalne tilbage, om han end ved, hvem som har tat det.
«Men giv hver den, som beder dig, og af den, som tager
dit fra dig, kræv det ikke igjen» (Luc. 6, 30).

Følgen er, at der sjelden eller aldrig forekommer
trætte deroppe. Grønlænderne har ikke raad til at kaste
tiden bort med indbyrdes kiv; kampen for at underkaste
sig naturen, denne menneskets store opgave, er der tungere
end noget andet sted, og derfor har dette lille folk enedes
om at føre den uden unødige splittelser.

I det hele er grønlænderen et lykkeligt menneske,
hans sind er muntert og let som et barns. Om han har
en sorg, tar han den muligens heftig i øieblikket; men
den er snart glemt, og da er han lige straalende og
tilfreds med tilværelsen, som han pleier.

Denne hans glade letsindighed gjør, at han lidet
tænker paa fremtiden; har han nok mad i øieblikket, er
han lykkelig og spiser, saa længe der er noget, om han
end siden maa lide nød, hvilket desværre ofte sker nu, og
det blir almindeligere aar for aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:00:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eskimoliv/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free