Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kvindens stilling og arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVINDENS STILLING OG ARBEIDE.
119
begynde at bearbeide det, — for dem er munden en tredje
haand. Af denne grund er ogsaa fortænderne paa gamle
kjærringer deroppe ganske slidte og afstumpede.1)
Til sit arbeide er de grønlandske kvinder meget
dygtige, og særlig har de stor færdighed i at sy. Man behøver
blot at betragte sømmene paa et kajakskind, en vandpels
eller en tarmeskindsskjorte for at overbevise sig derom;
men endnu mere iøinefaldende blir denne deres færdighed,
naar man faar se de beundringsværdige broderier, hvormed
de pryder sine bukser, kamiker og andet. Disse broderier
udføres nu paa vestkysten, hvor de af europæerne har
faat farver, med smaa forskjelligfarvede skindstykker, som
sys sammen til en slags mosaik. De udføres fuldstændig
paa frihaand uden optegnet mønster og røber en høi
grad af nethændthed og nøiagtighed, foruden form- og
farvesans.
Ved at leve sammen med eskimoerne i deres huse
faar man aldeles ikke indtryk af, at kvinderne i nogen
særlig grad er underkuede eller tilsidesatte. Det forekom
mig tvertom, at f. eks. husmødrene i Godthaab og omegn
ofte spilte en betydelig rolle, ja var i enkelte tilfælde
endog den høieste myndighed. Skal jeg dømme efter
min erfaring, maa det derfor være vel sterke ord, naar
1) Til at sy skindene til klæder og baade bruges sener af sæl, hval
eller ren. Senerne blir simpelt hen tørrede. Til at sy vandpelse,
kajakvanter og undertiden ogsaa kamiker anvendes desuden struben af
grønlandssæl, ringsæl, klapmyts, smaa spraglede sæl og skarv. De
ydre lag af struben afflaaes i frisk tilstand, derpaa ’rædes den paa en
dertil laget rund stok, som smøres med spæk, forat den skal glide let
paa. Undertiden skrabes struben ogsaa med et skjæl. Naar den er
tørret paa stokken, er den færdig til brug, idet den efter længden
op-skjæres i ganske smale strimler. Den traad, man paa denne vis faar,
har den fordel, at den ikke som senetraaden tøier sig, naar den
kommer i vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>