Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kvindens stilling og arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
ESKIMOLIV.
Selv i døden synes kvinderne at ha noget mindre
anseelse, skal vi dømme fra følgende udtalelse af Dalager:
«Med et Fruentimmer, som strider til Døden, og ikkun
har været i maadelig Anseelse, hender det sig vel, at hun
begraves levende. Hvorpaa strax her ved Stedet for kort
siden havdes et Exempel, som var ret jammerligt, da
nogle fortalte at have hørt Mennesket en lang Tid ligge
og raabe efter Drikke i Graven. Forestiller man dem
saadan umenneskelig Grumhed, svare de, at, siden den
Døende dog ikke kand leve, er det bedre at henputte den
til sit Sted, end længe selv at dræbes, ved at anskue deres
Elendighed. Men denne Raison kand ikke holde Stik, thi
hvis saadan barbarisk Gierning forøvedes ved noget
Mandfolk, vilde det holdes for det groveste Mord.» Ja, dette
var stygt gjort; men heldigvis er sligt ikke almindeligt.
Det har vel forøvrigt sin egentlige grund deri, at
eskimoerne er overvættes rædde for at røre ved døde; som
følge deraf ifører de f. eks. den døende, enten det er mand
eller kvinde, ligklæderne ofte længe, før døden indtræder,
og gjør alle forberedelser til udbringeisen og til
begravelsen, mens denne selv ligger og ser derpaa. Af samme
grund vil de ogsaa nødig hjælpe en forulykket paa sjøen,
hvis han allerede er døden nær, da de er rædde for at
komme til at røre ved ham som lig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
