- Project Runeberg -  Eskimoliv /
128

(1891) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Otto Sinding - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kjærlighed og giftermaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128

ESKIMOLIV.

kone ikke at like at faa en rivalinde, undertiden
skeidet dog paa hendes udtrykkelige anmodning, forat hun
kan faa mer hjælp til det huslige arbeide. Grunden kan
ogsaa være en anden: «Engang spurgte jeg en Kone,»
siger Dalager, «hvorfor hendes Mand havde taget
Medhustru? Jeg bad ham selv derom», svarede hun, «eftersom
jeg er kied af at føde flere Børn.»

Den første kone synes altid at anses som den fornemste,
selv om manden har mer tilbøielighed for de senere tilkomne.

Polyandri forekommer kun sjelden. Nils Egede
omtaler en kvinde, som hadde to mænd, og saavel hun som
de var angekoker.

Ved kristendommens indførelse blev selvfølgelig denne
oprindelige, letvindte maade at gifte sig paa afskaffet paa
Grønlands vestkyst, og der blir man nu forenet under
lignende religiøse ceremonier som i Europa. Bruden
behøver heller ikke at stride saa meget imod.

Men var det før let at faa sig en kone, saa er det
derved ofte blit tungvindt nok. Vielsen maa nemlig
nødvendigvis foretas af en prest, de indfødte kateketer, som
er prestens stedfortrædere paa de forskjellige bopladse, er
ikke gode nok dertil. Naar man nu bor paa et sted, hvor
presten muligens kommer en gang om aaret eller, kan
hænde, en ganghvert andet aar, maa man altsaa passe paa at
være enig med sin brud netop da. Men hvis en ung,
kraftig fyr faar lyst paa at gifte sig, netop som presten
er reist, maa han altsaa vente et eller to aar med at faa
den nødvendige vielse.

At en saadan ordning fører til, at man indgaar løsere
forbindelser eller gifter sig uden prestehjælp, maa synes

den tyvende Deel grønlændere to Koner, meget rart tre, og sielden fire;
dog har jeg kiendt en Mand, som havde elleve.» Grønl. rel., side 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:00:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eskimoliv/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free