Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
154 ESKIMOLIV.
nakker (saaledes kalde de alle Fremmede) kan begiære; det vi har
oven paa Jorden, skiøtter de intet om at eie, hvad vi skal have til
Klæde og Føde, svømmer i det store Hav, deraf maae de gierne tage
saa meget, som de kan faae, der bliver altid nok for os, naar vi have
saa meget Mad, vi kan æde, og saa mange Skind vi kan forvare os med
mod Kulden, saa ere vi fornøiede, og du veed selv, at vi lader den
Dag i Morgen sørge for sig selv. Vi vil altsaa ikke føre Krig med
nogen derom, om vi end vare mægtige dertil, endskiønt vi kan ligesaa
vel sige, det hører os til, som de Troende i Østen kan sige om de
Van-troende i Vesten, at de og det, de eier, er deres. Vi kan sige, det er
vort Hav, som rører ved vort Land, det er vore Hvalfiske, Kasselotter,
Springere, Enhjørninger (o: narhvaler), Hvidfiske, Sælhunde, Helleflynder,
Lax, Torsk og Ulker, som bevæges deri, men vi unde gierne andre, at tage
af den store Forraad saa meget, som de lyster Vi ere saa lykkelige, at vi
ikke har saa stor en naturlig Begjærlighed, som de. Jeg har tidt
forundret mig over de Kristne, og ikke selv vidst, hvad jeg skulde tænke
om dem, de forlade deres eget skjønne Land, og lider meget Ondt i
dette for dem haarde og fæle Land, aliene for at giøre os til skikkelige
Mennesker, men har du vel seet saa meget Ondt af vor Nation, har du
vel hørt saadan forunderlig og ret afsindig Snak hos nogen af vores?
Deres Lærere undervise os, hvorledes vi skal undgaae den Dievel, soin
vi aldrig har kjendt, og de overgivne Matroser beder med den største
Alvorlighed, at Dievelen vil annamme dem og splidde dem ad. Du
erindrer nok selv, at jeg i min Ungdom lærte saadanne Talemaader af
dem, for at fornøie dem, uden at vide, hvad de betydede, førend du
forbød mig at bruge dem, siden jeg har lært at forstaae dem selv, har jeg
hørt mere end jeg vilde høre. Især har jeg i dette Aar hørt saa meget
tale om de Kristne, at om jeg ikke af den »lange Omgang havde kiendt
mange gode og skikkelige, og Hans Pungiok og Arnarsak, som har været
i eders Land, ikke havcle fortalt, at der var mange fromme og dydige
Mennesker, saa havde jeg ønsket, at vi aldrig maatte seet dem, at de
ikke skal fordærve vort Folk. Du har vel mere end engang hørt, at
mine Landsmænd troede om dig og dine, at I TTare opdragne til den
Skikkelighed i vores Land, og naar de har seet et fromt Menneske
iblandt eders, saa sige de gjerne, han er ligesom et Menneske eller
Grønlænder. Du erindrer nok den lystige Okakos Indfald, at sende
Iiexemestere o: Angekkoker til eders Land, for at lære dem til at blive
skikkelige Mennesker, ligesom eders Konge har sendt Præster hid, for
at lære os, at der var en Gud til, som vi før ikke vidste; men jeg veed,
de mangler ikke Underviisning derfor nytter det Forslag ikke. Det er
underlig nok, min kiere Pauia! eders Folk veed der er en Gud til, alles
Skaber og Opholder, at cle efter dette Liv, enten skal blive lyksalige
eller ulyksalige, ligesom de har opført sig til og dog leve de, ligesom
de havde Ordre til at være onde, og at det var til deres Fordeel og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
