Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Rettergang, trommedanse og fornøielser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAPITEL XI.
Rettergang, trommedanse og fornøjelser.
Jeg har gjentagne gange forsøgt at indprente læseren,
at eskimoerne er et fredeligt og godt folk. Det
forekommer mig, at intet er et mer slaaende bevis derpaa
end deres oprindelige rettergang.
Hvis man indbilder sig, at de eskimoiske hedninger
savnede enhver anledning til at fremføre sin lidte uret til sine
medmenneskers dom, tar man nemlig feil. Deres rettergang
var imidlertid af en ganske eiendommelig art og bestod i
en slags duel. Denne udkjæmpedes ikke med skarpe
vaaben, som i saakaldte civiliserede lande; grønlænderen
gik i dette, som i andet, lempeligere tilverks, han
udfordrede den, han følte sig forurettet af, til en
synge-strid eller trommedans med sig. Denne fandt helst
sted ved store sommerstevner, hvor mange folk var
samlede med sine telte, og den foregik paa den vis, at de
to, som skulde udjevne sine stridigheder, stillede sig frem
mod hinanden inde i en ring af tilskuere, mænd og kvinder.
Slaaende paa en tamburin eller tromme, sang de nu efter
tur nidviser om hinanden. I disse viser, der som regel
var digtede paa forhaand, men undertiden ogsaa
improviseredes, fortalte de om alt, hvad modstanderen hadde for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
