Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Begravelse — kunst — musik — digtning — fortællinger af indfødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fortællinger af indfødte.
IcS191
os da istand til at reise, begyndte at ordne det kjød m. m , som vi
skulde ha med os, og var næsten færdige, pludselig hører vi da ude paa
fjorden et skud, ligesom solen var begyndt at staa op. vi var endnu
ikke rigtig sikker paa, om vi hadde hørt rigtig eller ei, kort efter hørte
vi atter et skud og flere skud, jeg besvarede da skuddene, og gik da op til
teltet og saa da lidt nede i fjorden baaden med en hel del mennesker i.
Det var meget glædeligt for os, da vi saa baadene, som vi var blit
ængstelige for ikke skulde komme.
Der var en baad og en konebaad, da vi blev samlede, var det meget
fornøieligt, da vi jo nu vidste, at vi alle vilde komme til Godthaab.
Lappen Balto lagede kaffe, da den kogte, drak jeg den og vilde saa
gaa bort, men Peter raabte da paa mig, jeg vendte da om igjen, og det
viste sig saa, at de vilde ha, jeg skulde spise sammen med dem; vi spiste
os da rigelig mætte og drak vor kaffe til.
Da de lagede til til afreisen, og besætningerne paa baadene bragte
deres gods m. m. ned til fartøierne, gik vi igjen ned til vore kajaker;
efter at ha lastet dem, saa jeg efter baadene og opdagede da, at de
allerede var ifærd med at sætte over fjorden ; vi rodde da hen til dem
og naadde da den modsatte side af fjorden (solsiden); der drak
besætningen atter kaffe og spiste, og vi reiste da igjen videre, omendskønt de
ikke hadde sovet noget sidste nat, vilde dog roerne helst fortsætte reisen.
Først da vi kom til Nüa (o: næsset), bestemte konebaadsbesætningen at
slaa telt og bli der om natten, navnlig fordi konebaadens skind var
altfor vaade, det var altfor længe den hadde været i vandet uden at bli
tørret, saa vi mente, det var farligt ikke at la den tørre lidt, og ogsaa
for at faa nogle huller syd, som var komne i konebaaden; jeg forblev
ogsaa natten over der for at hjælpe med til at trække konebaaden op
og sætte den i vandet næste morgen.
Midt om natten gik jeg ud af teltet, da jeg saa, det var stille veir,
syntes jeg, det var heldigst at reise, mens det var stille, hvorfor jeg
vækkede dem og sagde, at det var bedst at reise nu; mens kaffen blev
laget, ladede vi baaden og reiste videre.
Noget efter nærmede vi os Nunangiak, det begyndte da at blæse
lidt op; da de lidt længere op ad dagen var komne til Tuapagssuak,
gik jeg iforveien for at se, hvor træbaaden var blit af, da jeg ikke vidste,
hvor de var, om de enten hadde fortsat reisen eller hadde slaat telt for
natten. Jeg var nemlig begyndt at længes efter mit hjem. det var jo ogsaa
længe, jeg var borte derfra, om sommeren blir jeg jo undertiden noksaa
længe borte fra mit hjem, naar jeg er ude paa erhverv, men saa har
jeg altid en kamerat fra min egen boplads med mig, som jeg kan følges
med. Da det begyndte at bli rigtig lyst, og jeg kom hen til
Tuapårs-sünguit, saa jeg baaden og teltet der, de var lige staat op; da jeg lagde
til ved strandbredden, gik Peter ned til mig og trak mig op paa land.
Han fortalte mig, at de lagede the, det var jo ogsaa meget koldt, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
