Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
religiøse forestillinger. iqi
trang til at beskytte sig derimod. Af den sidste følger
ønsket om lykke, om magt og om fordel; og heraf følger
igjen, at de tidlige religioner ikke er uegennyttige, men
egoistiske, dyrkeren staar ikke saa meget betragtende
overfor naturens gaader og det uendelige, som han er ivrig
efter at vinde noget til sin fordel; da f. eks. amuletterne
og fetisjen tiltros magt af overnaturlig art, benyttes de
eller dyrkes de.
At finde tilbage til de religiøse forestillinger, saaledes
som de i sin første vage form dæmrede frem i
menneske-slegtens morgen, da tankerne begyndte at klarne ud
af dyreaandens urtaager, det er et vanskeligt, for ikke at
sige umuligt arbeide. Det er med de religiøse forestillinger
i hin tid, som det var med de første organiske væsener,
der opstod paa vor jord, de hadde endnu ikke antat saa
bestemte former eller indeholdt ikke saa faste bestanddele,
at de har kunnet efterlade spor; hvad vi finder, er de mer
udviklede trin. De første forestillinger maa ha været yderst
uklare indtryk, afhængige af mange ydre tilfældigheder,
og vi kan lige lidet med vor tanke slutte os tilbage til
dem, som vi kan slutte os til, hvordan de første organismer
saa ud. Paa hvilket trin i menneskeslegtens udvikling disse
første vage antydninger til religiøse forestillinger opdukkede,
kan vi heller ikke afgjøre, om de f. eks. fandtes hos vore
abelignende forfædre? Det forekommer mig ikke engang
sikkert, at dyret mangler enhver overtroisk fornemmelse.
Vi maa følgelig ikke vente, at der hos nogen nulevende
rase skal findes fuldstændig mangel paa overtroiske
forestillinger, om disse end kan være noksaa uudviklede. Det
maa snarere forundre os, at de hos et i andre henseende
saa høit udviklet folk, som f. eks. det eskimoiske, fremdeles
staar paa et paafaldende lavt standpunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
