Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
religiøse forestillinger.
iqi
I menneskeslegtens første barnefilosofi maa den samme
opfatning af alle ting i naturen som personer ha fulgt
ganske naturlig og af sig selv. Trær, stene, elve, vind,
skyer, stjerner, sol og maane blev levende mennesker eller
dyr. Eskimoerne tror f, eks., at himmellegemerne engang
var almindelige mennesker, før de kom op paa himmelen.
Men efter eller sammen med denne tilbøilighed maa
der ogsaa ganske naturlig ha kommet en forestilling om
en dobbelthed, dualisme, i naturen og i en selv, følelsen af
en sanselig og synlig tilværelse og en oversanselig og
usynlig. Lad os f. eks. tænke os, at et uvidende urmenneske
faar høre ekkoet af sin egen stemme, maa han ikke tro,
det er et menneske, som frembringer det? han kjender jo
ingen teori om lydbølger. Men naar han nu gang efter
gang hører det og ingen mennesker finder, da er det
naturligt for ham, at det tillægges usynlige væsener.
Eller f. eks. duggen, som han ser kommer og
forsvinder, uden at han ved hvorfra eller hvorhen, stjernerne,
som tændes om kvelden og atter slukkes om morgenen,
skyerne, som pludselig opstaar og forsvinder, regnen, vinden,
strømmen i vandet, maa det ikke alt fremkalde tanken eller
forestillingen om synlige og usynlige tilstande? Naar
ureskimoen første gang mødtes med isbræen, som han saa
bevæge sig ud i sjøen og af og til føde mægtige isfjelde,
kunde han i denne se anclet end virksomheden af et
væsen? ja, han gjorde den simpelthen selv til et saadant,
hvis kalvninger var vilkaarlige handlinger, og som han
derfor frygtede.
Eller for at nævne noget ganske andet, naar et
urmenneske saa sin egen skygge eller sit eget speilbillede i
vandet, som snart var der, snart var borte, og som han
ikke kunde føie og ikke gribe, kunde dette hos ham andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
