Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8o eskimoliv.
dem deri. Grønlænderne tør f. eks. heller ikke nævne en isbræs
{puisoriok1 s) navn, naar de ror forbi den, af frygt for, at
den skal bli fornærmet og kalve.*) Lignende findes meget
udbredt bl. a. hos indianerne, idet de ikke tør nævne
navnene paa steder og floder.2)
Angaaende sjælens liv efter legemets død synes
grønlænderne at ha hat noget forskjellige meninger. Nogle, som
af missionærerne kaldes dumme og fæiske mennesker, mente,
at alt var slut med døden, og at der altsaa intet hinsidigt
liv var. De fleste grønlændere synes dog at ha ment, at
om sjælen end ikke var ganske udødelig, saa pleiede den
dog at fortsætte at leve efter legemet eller ialfald at leve
op igjen, efterat den sammen med dette var død, og den
kom da enten til et sted under jorden og havet eller til
oververdenen oppe i himlen eller snarere mellem den og
jorden.3) Det første sted anses som det bedste, der er et
godt land, hvor der efter H. Egede er «deylig Soeleskin, got
Vancl, Dyr og Fugle i Mangfoldighed». Det kan synes
mange underligt, at de i modsætning til os henlægger sit
bedste sted til under jorden eller havet; men dette forekommer
mig let at kunne opstaa derved, at de i vandet har set
himlen og fjeldene speile sig og oprindelig har trod, det
var en anden verden, de saa. Senere har de vistnok
opdaget, at det var et speilbillede, men den oprindelige tro
*) Sml. Nansen: Paa ski over Grønland, side 301.
2) Om navnets og navnenævnelsens betydning hos de forskjellige
folkeslag sml. Kristoffer Nyrops omfattende afhandling, «Navnets Magt» i
Mindre Afhandl, udg. af det phil.-hist. Samfund. Kjøbenhavn 1887
Side 119—209. Se ogsaa B. Grøndahl i Annaler for nordisk
Oldkyndighed 1863, side 127 f.; Moltke Moe i Letterstedtske Tidsskrift 1879.
side 286 f.; S. Grundtvig. Danmarks gamle Folkeviser. II, side 339 f.
H. Spencer. Principles of Sociology VI, side 701.
3) Sml. Rink. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. III, side 202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
