Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
religiøse forestillinger.
iqi
vise Barnet Veien til Sieleijes Land, naar det bliver
levende, eftersom Børn ere uforstandige og taabelige, og ei
selv kan finde Vei.»1) Det synes, som kapt. Holm2)
betviler denne opfatnings rigtighed (som han forøvrigt anfører
efter Hans Egede), af den grund, at han ingen saadan
poetisk skik kunde opdage hos østgrønlænderne. Men
dette forekommer mig mindre berettiget; thi paa den ene
side har vi neppe lov til at tvile paa et saa bestemt
udsagn af en mand som Paul Egede, med hans kjendskab til
grønlænderne og deres sprog, og paa den anden side bør
det bølgende og foranderlige i de religiøse begreber altid
erindres. Dernæst findes jo tilsvarende skikke hos
indianerne. Aztecerne slagtede ved begravelser en hund, som
brændtes eller begravedes med liget, med en bomuldstraad
knyttet om halsen; dens opgave var at føre den afdøde over
Chiuhnahuapans dybe vande paa veien til de dødes land.3)
Reisen til det skjønne land er dog ikke let. Egede
siger, at der underveis er en høi, spids sten, «hvorpaa de
Døde maa gliide paa deres Bag, hvorfore Steenen er
blodig.» Cranz paastaar, at sjælene skal holde paa i fem eller
endnu flere dage med at glide ned ad denne sten eller
dette berg, før de kommer frem, og særlig blir de stakkarer
beklagede, som maa gjøre denne reise om vinteren eller
i stormfuldt veir, fordi en da let kan komme til skade,
hvilket de kalder den anden død, og efter den blir intet
igjen.4) Dette frygter de meget, og forat det ikke skal ske,
*) P. Egede. Eft. om Grønl. side 109. Se ogsaa H. Egede: Det gamle
Grønlands nye Perlustration. Side 84. Cranz. Hist. von Grønl. sidç 301.
2) Med. om Grønl. Hefte 10, side 106, anm.
3) Tylor. Primitive Cultura. (1873) I, side 472.
4) Forestillingen om den anden død eller sjælens død findes hos
mange folk : hinduer, tartarer, græker, kelter, franskmænd, skandinaver,
germaner o. fl.
Eskimo’.iv. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
