Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8o
eskimoliv.
døde, og da naturligvis end mer for deres gjengangere,
som ofte lar sig se og kan være meget farlige, men ogsaa
noksaa snille. Den lemfældigste maade, hvorpaa de kan
vise sig, er ved at fløite, dernæst ved at lade det synge
for folks øren. I sidste fald beder de om mad, hvorfor
man da siger i Grønland: «tag efter behag,» nemlig af mit
forraad.1) At gjenferdet ikke altid er farligt, fremgaar af, hvad
Niels Egede2) fortæller om en gut ved Godthaab, som, da
han engang med nogle andre legte i nærheden af sin
mors grav, pludselig saa nogen stige op deraf. Han
og de andre tog tilbens, men gjenferdet løb efter, greb
sin søn, «holdt ham, kyste ham og sagde: vær ikke bange
for mig, jeg er din Moder og elsker dig» og mer sligt.
Deres skikke ved folks død og begravelse viser, hvilken
frygt de hadde for de døde og særlig for deres sjæle eller
gjenfærd. De døende iføres ofte ligklæderne, det vil sige
deres bedste dragt, en stund før døden, ligeledes blir
benene hyppig bukkede sammen, saa fødderne kommer
opunder bagdelen, og de blir sydde eller svøbte ind i skind;
dette gjøres vistnok, fordi de skal ta mindre plads og
saaledes trænge mindre grav, og det sker i levende live,
forat de efterlevende skal slippe at røre ved dem mer
end nødvendigt som lig. Denne deres frygt for at røre
ved lig gaar jo, som side 122 omtalt, saa vidt, at de ikke
vil hjælpe forulykkede (f. eks. kajakmænd, som holder paa
at drukne), naar de tror, de er døden nær.
Naar de vel er døde, bringes de, hvis det er i hi^s,
ud gjennem vinduet, og hvis det er i telt, gjennem en
*) Rink: Esk. Eventyr og Sagn, Suppl. side 187. I Skotland kaldes
syngen for ørene «dødningeklokken» og betyder en vens død (Hogg
Mountain Bard, 3 ed., side 31).
2) Tredie Continuation osv., side 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
