Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RELIGIØSE FORESTILLINGER.
iqi
bro eller en i luften svingende træstamme, som fører over
de dødes elv til de dødes by.x)
Forestillingen om den store hund, som vogter
indgangen til kvindens hus, minder jo sterkt om Hels frygtelige,
i brystet blodige hund Garni, som gjør foran Gnipahulen.
Forøvrigt er denne forestilling om hunden i den anden
verden almindelig. Hos inderne bevogter to hunde veien
til Jamas bolig,2) og hos de gamle parsere bevogter to
hunde Tsjinvatbrotn (snil. forrige side). Hos , indianerne
staar en stor eller rasende hund paa den anden side af
den ovennævnte slangebro.3)
I europæiske eventyr, og særlig i vore nordiske,
forekommer ofte en gammel kjærring, som regjerer over
dyrene; hun vil gjerne kaldes mor, vil gjerne kløs eller
vaskes og liker godt at faa et par sko, et tobaksstykke
e. 1. Træffer Askeladden paa hende og viser hende en
slig tjeneste, gjør hun ham et «morsstykke» igjen og lar
dyrene hjælpe ham eller gir ham andre gaver. Men
foruden dette almindelige motiv, som vender tilbage i en
flerhed af vore eventyrfortællinger, kan der ogsaa peges
paa et bestemt eventyr, som bæres af lignende
forestillinger. Askeladden kommer med et helt dyrefølge, med
røskatten, træbjørnen (ekornet), haren, ræven, ulven og bjørnen,
til gygeren for at prøve at frelse sin bergtagne søster.
Mens han spiser, raaber gygeren: «Klø mig, klø mig!»
«Du faar vente, til jeg har ædt,» siger gutten; men søsteren
*) Tylor. Prim. Cult. II, Side 50 Sml. ogsaa indianernes
forestilling om bergkammen saa skarp som den skarpeste kniv (se side 210
anm.) En mulighed er der jo for, at indianerne kan ha faat denne
forestilling fra eskimoerne eller kanske mer sandsynlig fra europæerne i tiden
efter Amerikas opdagelse.
Se Bugge: Anf. st. side 114.
3) Tylor: Anf. st., side 50. Sml. Knortz: Aus dem Wigwam, side 142.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
