Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RELIGIØSE FORESTILLINGER.
iqi
luerne o. a. blev der af det første store væsen sendt et dyr
(en kamæleon) til menneskene med det bud, at de skulde
leve og aldrig dø. Men saa betænkte væsenet sig og sendte
derefter et andet (den rapfodede salamander) med bud, at
de skulde dø, og da dette kom først, saa blev det saa.
Der er flere former af fdenne myte. Hos hottentotterne
var det maanen, som sendte det bud til menneskene:
«Ligesom jeg skal I ogsaa dø og leve op igjen.» Men haren
hørte det, sprang iforveien og sagde: «Ligesom jeg skal
I dø og ikke leve op igjen, i»1) Denne myte ligner atter
paafaldende den nævnte fra Fidjiøerne. og saaledes faar vi
altsaa bro mellem den anden og tredje grønlandske, som
følgelig maa være to varianter af oprindelig en og den
samme; og denne maa være meget gammel, siden den kan
ha spredt sig saa vidt.
Omtrent alt, hvad de ser, tror eskimoerne har
oprindelse fra cleres landsmænd. Fiskene og andre sjødyr
opstod derved, at en gammel mand engang hug fliser af et
træ, med disse strøg han sig mellem benene («sudore
testiculorum») og kastede dem i vandet, hvorpaa de blev
til fiske. Haakjærringen opstod dog anderledes: «En
Qvinde toede engang sit Haar udi Urin, og der en Vind
kom og toeg det Klæde bort, som hun tørrede sig med,
blev det til en Hay, og derfor lugter den Fiskes Kjød
ligesom af Urin.o2)
Christaller i Zeitschr. für Afrik. Sprachen, I (1887—88), side
49—62 Sml. ogsaa dr. Bleek: Reineke Fuchs in Afrika (Weimar
1870); Tylor, anf. st., side 355. A. Lang, anf. st , side 203.
2j H. Egede: Grønl Perl., side 117,; P. Egede: Cont. af Rel.,
side 20. 60. Angaaende vaskningen i urin, som jeg side 22 har
nærmere omtalt, kan bemerkes, at det synes, som dette har været en
urgammel skik. Allerede i parsernes hellige bøger finder vi den omtalt.
I Vendidad 8, 13 slaar det saaledes, at ligbærerne skal vaske sig «med
urin ikke af mænd eller kvinder, men af smaafæ eller trækdyr».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
