Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Religiøse forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RELIGIØSE FORESTILLINGER.
iqi
pleie at giøre», fik hun tamp,1) At høre om slig optræden
af landsmænd og kristne missionærer ligeoverfor et saa
fredeligt folk maa skurre i vore øren, men har neppe gjort
et bedre indtryk paa de indfødte. Man maa beundre deres
godmodighed, som ikke jog dem ud af sine huse. Til
missionærernes undskyldning tjener, at de var født i Europa
og i en tid noget raaere end vor.
Det gik ogsaa daarlig og langsomt med de indfødtes
omvendelse i begyndelsen; men saa opdagede disse
efterhaanden, at missionærerne igrunden var store angekoker,
og at deres ceremonier, vanddaaben, Guds ord og formu.
larer, de kristne bøger osv. var tryllemidler, som egnede
sig godt til at helbrede sygdom, beskytte mod nød, skaffe
god fangst og andre fordele, for ikke at tale om, at
omvendelsen og lidt hængen med hodet ofte bar øieblikkelige
følger i form af smaabelønninger af de ivrige missionærer;
de sagde derfor om disse: «De er skikkelige Folk, vi
fik Mad, naar vi troede og saa bedrøvede ud.» Da en
far, hvis søn var farlig syg, hadde prøvet forskjellige
angekoker, raadførte han sig med en gammel og erfaren,
om han «ikke skulde søge Trøst hos Præsten ved Colonien,
hvortil den Gamle med Koldsindighed svarede: Du kand
herudi giøre efter dine Tanker, thi jeg holder fore, at Guds
Ord og fornuftige Angekoks Ord, er lige kraftige». Dette
er efterhaanden blit en almindelig opfatning, og da det
flere gange slog saa heldig til, at Guds ord i lignende
tilfælde saa ud til at virke kraftigere end angekoks ord,
ja saa var det jo naturligt, at nogle lod sig døbe, og gav
\
de først eksemplet, var der nok af dem, som fulgte efter,
særlig hvis ansete fangere gik foran.
’) Paul Egede: Eft. om Grønl., side 221.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
