Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Europæere og indfødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8o
ESKIMOLIV.
en sjelden human aand, og derpaa kan clen, som følger
den grønlandske styrelses historie, stadig se nye og
trøstefulde beviser.
Trods den bedste vilje har imidlertid de civiliserede
mennesker en tilbøielighed til at se ned paa naturfolket som
en rase, der er dem underlegen. Dette vil vi selv i den
grønlandske historie finde forskjellige spor af. Af hans
egne skrifter vil vi se, at endog den begeistrede Hans Egede
nærede ikke saa liden foragt for de indfødte, som han mente
det var hans kald at kristne, ja han-siger, at han ofte
bankede dem og lod dem endog hudstryge eller gi tamp.
Engang da han af en liden gut fik vide, at en angekok, Elik,
skulde ha sagt, at det var en let sag at udrydde de fremmede,
som var komne til deres land, drog han afsted med syv
væbnede mænd, overfaldt angekoken, tog ham tilfange og bragte
ham til kolonien. Der «fik han nogle Rap af en Tamp, og
blev sat i Bøien». Om kvelden kom angekokens sønner og
hørte til sin far, og «fik efter Begiering Tilladelse at flytte
deres telt til kolonien». Nogle dage senere blev fangen git
frihed, og de reiste bort. Efter slig behandling skulde en
tro, at grønlænderne maatte bære nag til de fremmede,
men deres godmodighed og gjestfrihed er uforlignelig.
Skjæbnen vilde, at vinteren efter blev Hans Egedes søn
Paul, som ogsaa hadde været med paa denne voldsdaad,
fordrevet af storm til et sted, hvor han uventet fandt
angekoken Elik. Det var, siger han selv, just ikke behageligt
at finde ham iblandt saa mange fremmede, men til sin
forbauselse blev den vildfarende buden ind af angekoken,
som lagde et renskind for ham paa sin egen briks. Der
maatte Paul Egede bli i tre dage, og blev underholdt paa
bedste maade.*) Dette er vel at «gjengjælde ondt med
*) P. Egede: Eft. om Grønl , side 21 f., sml. og s. 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
