til hans Herre, blev Drengen kaldt ind og maatte musicere for Selvherskeren. Men midt i denne Overflod og Medgang kunde Drengen ikke glemme Fader, Moder og Fædreland. Det var med ham som med de fangne Jøder i Babylon, som hængte deres Harper i Piletræerne og ikke kunde synge, ikke spille, ikke danse i det fremmede Land. Da han saa hørte et Rygte om, at der var Fred i Finland, og at alle, der kunde og vilde, frit kunde vende hjem, blev hans Længsel ham for overvældende, og en Dag, da han gik til Skole med ABC'en under Armen, sneg han sig i Steden for ind i en stor Skov og holdt sig skjult der, til det blev Aften. Da Natten kom, gav han sig paa Vandring i den Retning, hvor han havde set Solen gaa ned i Augustaftenerne. Og paa denne Maade, vandrende om Natten og i Skjul om Dagén, naaede han en Købstad i det sydlige Finland. Her laa en Skude sejlklar til at gaa til Stockholm, og Skipperen tog Flygtningen med ombord. Men da Drengen steg i Land paa Skibsbroen i Stockholm, stod der nogle Kvinder og skyllede Tøj. En af dem saa nøje paa den nyankomne og spurgte paa Finsk: „Hvor hører du hjemme?" „I Uleåborg," svarede Drengen. „Da er du min Søn, Christopher," sagde Kvinden. Og det var virkelig Drengens Moder, der ligesom saa mange andre var flygtet til Hovedstaden og ernærede sig der med at vaske og gøre rent for fremmede Folk. 7