MICHAEL TOPPELIUS Henved hundrede Aar efter den Tid, da Christopher Toppelius var blevet ført i russisk Fangenskab, opstod der paa ny Krig mellem Sverige og Rusland, og paa ny fulgtes den af Nød og Ulykker, Hunger, Pest og bråt Død, selv blandt dem, der ikke tog Del i Kampen. I Uleåborg, i Familiens Hus i Limingogade, boede dengang Michael Toppelius, en munter, venlig, arbejdsom og gudfrygtig gammel Mand, der ernærede sig ved at male religiøse Billeder og i sin Manddoms Dage havde smykket mange af Landets Kirker med fromme og opbyggelige Malerier. Da Krigen brød ud, var han allerede saa gammel, at han ikke magtede at forsørge sig med sit Arbejde, men var meget fattig. Hidtil havde han dog set Fremtiden i Møde uden altfor stor Bekymring, da han havde mange gode og velbegavede Børn, der ingenlunde vilde lade ham lide Nød, naar de blot kom saa vidt, at de var i Stand til at hjælpe ham. Størst Haab satte han til sin ældste Søn, Johan Gabriel, der allerede var Kapellan i Ilmola i det sydlige österbotten. Ganske vist var han gift og havde fire Børn, var ogsaa noget sygelig, men Fa- 9