bekendt i Stockholm som en dygtig og heldig Læge. Han kunde vente sig en stor Fremtid og en stor Virksomhed i Sverige, men Fædrelandet drog ham, og da Embedet som Stadslæge i Ny-karleby blev ham tilbudt, tog han imod Tilbudet. Dette var en stor Glæde for Faderen, men maaske var det dog en Skuffelse, at Zachris nedsatte sig i Nykarleby med tredive Mils Rejse for hvem der vilde besøge ham fra Uleåborg. Den gamle vilde sikkert gerne have set en Søn som Herre i det gamle Hus i Limingogade og Huset rejst af dets Forfald. Men det var der kun ringe Haab om, thi han turde knap haabe, at den anden Søn, Gustaf, skulde vende tilbage. Zachris var en Mand af en mere ligetil og alvorlig Karakter; han havde ingen anden Ærgerrighed end at gøre Gavn. Han kunde trives overalt, hvor han vidste, at man havde Brug for ham. Gustaf var en anden Slags Menneske. Han var ogsaa en dygtig Læge, men han var paa samme Tid en munter Selskabsmand, som var søgt og afholdt hvor han kom. Han var ikke tungsindig som mange Finner, men holdt af det festlige og straalende. „Han bliver i Sverige," sagde alle Mennesker til den gamle Fader, „der passer han bedst." Men Aar 1815 blev Gustaf ansat som Stadslæge i Uleåborg, og saa vendte ogsaa han tilbage til Finland. Thi disse to Brødre havde det paa samme Maade som deres Farfar, Christopher, der fra 14