pelius ved hans Hjemkomst fra Rusland. Hverken Byer eller Landsbyer var brændt, Handelsskibene var ikke røvet af Kapere, Markerne laa ikke udyrkede hen og overgroet med snyltende Træer fra Skoven. Kosakkerne havde ikke bortført alt Kvæget, og det havde ikke været nødvendigt at sænke Kirkeklokkerne ned paa Bunden af Søen for at hindre, at Fjenden lagde Beslag paa dem. Indbyggerne havde ikke forladt Landet med deres værdifuldeste Ejendele, Borgerne levede endnu i Byerne og Bønder og Præster paa Landet. Røvere laa ikke paa Lur i Skovenes Tykning, og forarmede Flygtninge drog ikke om paa Vejene og søgte efter deres ødelagte Hjem. Men Landet havde ingenlunde undgaaet alle Krigens sædvanlige Følger: Usædelighed, Lovløshed, Nydelsessyge og det usalige Begær efter at høste letvunden Fordel ved ringe Arbejde. Naar man endvidere betænker den Omvæltning i alle Landets Forhold, som Adskillelsen fra Sverige maatte medføre, saa kan man nok sige, at Landet aldrig før havde trængt saa meget til karakterfaste, uegennyttige og dygtige Mænd, der kunde dæmme op for Sædernes Forvildelse og støtte Folket med den faste Ijaand, som krævedes under Omvæltningen. Foretagsomme og vidtskuende maatte disse Mænd ogsaa være, thi nu gjaldt det ikke alene om at blive ved det gamle, men om at bringe Landet fremad paa alle Omraader. Det gjaldt om, hvorvidt Finland skulde synke ned til at blive et Guvernement som alle andre i et stillestaaende Rusland, eller om Fin- Et Eventyr 2 17